Dynamisk produktgruppering er et smart værktøj, der giver dig mulighed for at kategorisere produkter automatisk i PriceShape. Produkter bliver automatisk tagget baseret på de kriterier, du opstiller. Hvis de opfylder bestemte betingelser, bliver de grupperet derefter.
For eksempel kan du oprette en "slow movers"-gruppe, hvor produkter tagges, hvis de ikke er blevet solgt inden for de sidste 30 dage eller har mere end 50 enheder på lager. Når et produkt havner i denne gruppe, kan en mere aggressiv prisstrategi aktiveres automatisk.
Ved at bruge attributter som salgs-/prisdata eller lagerstatus får du dybere indsigt i produktperformance og markedstendenser. Dynamiske produktgrupperinger tilpasser sig i realtid ud fra markedsændringer, konkurrenters prisjusteringer eller andre hændelser, hvilket gør dem ideelle til strategisk planlægning, optimeret prissætning og rapportering.