PriceShape har opnået ISO 27001-certificering for informationssikkerhed

Vi er stolte af at kunne meddele, at PriceShape har opnået ISO 27001-certificering. Certificeringen bekræfter vores fortsatte fokus på høj datasikkerhed, compliance, dokumentation og interne processer, der styrker vores position som en betroet samarbejdspartner for webshops og brands i e-commerce.

Hvad er ISO 27001-certificering?

ISO 27001 er den internationale standard for ledelsessystemer for informationssikkerhed. Den giver virksomheder en struktureret ramme til at håndtere informationsrisici, beskytte følsomme data og sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed.

Styrket datasikkerhed i stor skala

Hver dag behandler PriceShape store mængder data fra mere end 20.000 brands og over 250 millioner produktsider.

At opnå ISO 27001-certificering understreger PriceShapes fokus på at beskytte følsomme data. Standarden giver en struktureret tilgang til at håndtere og sikre informationsaktiver gennem risikostyring og sikkerhedskontroller, der skal sikre:

  • Fortrolighed – beskyttelse af følsomme data
  • Integritet – korrekte og pålidelige data
  • Tilgængelighed – adgang til data og systemer

Hvad betyder ISO 27001 for PriceShapes kunder

For jer som kunder giver certificeringen en ekstra sikkerhed for, at jeres data håndteres sikkert i en platform med klare processer og stram adgangskontrol. Den bekræfter, at data i PriceShape forbliver privat.

Vil du læse mere om vores sikkerhed, dokumentation og compliance, kan du besøge PriceShape Trust Centre.

Introduktion til PriceShape

PriceShape er blandet andet et værktøj til dynamisk pris-sætning og monitorering, der bruges af virksomheder globalt. Med platformen kan du nemt følge prisændringer og analysere produktperformance på tværs af markeder og brands.

Platformen understøtter både omnichannel-forhandlere, webshops og brands. Med fleksible prisregler og automatisering hjælper PriceShape jer med at fastsætte og automatisere priser og strategier, forbedre jeres avance og reagere hurtigt på ændringer i markedet.

PriceShapes erfaring med data

PriceShape er bygget på mange års indsamlet markedsdata. Siden lanceringen i 2018 har platformen løbende indsamlet, lagret og struktureret prisdata på tværs af tusindvis af produkter og brands.

Det betyder, at nye kunder ikke starter fra nul. Fra dag ét får de adgang til historiske data, der gør det muligt at forstå, hvordan priser udvikler sig på tværs af konkurrenter, forhandlere, markeder og produktkategorier.

Over tid gør datagrundlaget det muligt at se mønstre, trends og konkurrencebevægelser, som er svære at identificere med kortsigtet data alene.

Efterhånden som datamængden vokser, er ansvarlig håndtering og beskyttelse af data en central prioritet for PriceShape.

Læs mere om PriceShape eller kontakt os, hvis du vil høre, hvordan platformen kan understøtte jeres prissætning.

Prøv PriceShape gratis

Send dine oplysninger, så hjælper vi dig i gang og sikrer, at du får værdi fra starten.

Can't find your company?

Let us take a look at it! Please send us your information below and your company URL, and we will investigate and come back to you, shortly!