Grossister & Brands


Sådan hjælper vi dit team

Salg
Som brand eller grossist er det afgørende at identificere potentielle forhandlere, forstå konkurrencesituationen og opdage nye muligheder for markedsudvidelse. For en sælger er data om markedsdynamik og konkurrentindsigter essentielle for at evaluere salgsperformance.
PriceShape giver dig de nødvendige indsigter til at styrke din salgsstrategi. Du kan identificere nye forhandlere, analysere konkurrerende brands og overvåge deres forhandleres prissætning – alt sammen for at optimere din position på markedet.

Online markedsplads
At lave markedsresearch for at forstå konkurrencesituationen, prisudvikling og markedsdynamik på platforme som Amazon er afgørende for ethvert brand. Denne data er værdifuld for både markedsanalytikere og markedspladsansvarlige.
Med indsigt i forhandlerpriser og markedspladsperformance kan du effektivt administrere dit brands tilstedeværelse og sikre, at du forbliver konkurrencedygtig.

Ledelse
Som founder eller CEO er det afgørende at overvåge din virksomheds retning og strategi. PriceShape giver dig et komplet overblik over din forretning, så du kan træffe velinformerede beslutninger baseret på strategisk data.
Med PriceShape får du indsigt i konkurrencedygtige priser og markedspositionering, hvilket sikrer, at dine beslutninger er datadrevne og målrettede mod den rette markedsplacering.

Key account manager
Som Key Account Manager er det vigtigt at have indsigt i dit forhandlernetværk og et klart overblik over alle dine kunder. PriceShape leverer værdifuld data, der understøtter kundeforhandlinger og hjælper dig med at identificere muligheder for mersalg.

Finans
Finansielle rapporter, omkostningsanalyser og ROI på prisstrategier er centrale fokusområder for finansafdelingen og CFO'en. PriceShape giver et klart overblik over din virksomheds økonomiske performance og leverer indsigt, der kan optimere din prisstrategi og identificere områder med potentiale for besparelser.

Marketing
I marketingafdelingen er det afgørende at overvåge markedstendenser, konkurrentaktiviteter og kampagneperformance. PriceShape giver et komplet overblik over konkurrentpriser og markedsanalyse, hvilket er nøglen til at forstå dit brands markedsposition.
Med PriceShape kan I følge prisudviklingen i forhold til vejledende udsalgspriser (RRP), overvåge rabatmønstre og udføre konkurrentanalyser, så jeres markedsstrategi forbliver skarp og konkurrencedygtig.

Beskyt dit brand

Styrk din forhandlingsposition

Få overblik over dine forhandleres priser

Udforsk nye markeder
Når du træder ind på nye markeder, kan PriceShape hjælpe dig med en detaljeret liste over forhandlere, der allerede opererer på samme marked. Vi giver dig et overblik over dine konkurrenters forhandlere og deres priser, så du bedre kan forstå markedstendenserne. Dette gør det lettere at kontakte potentielle partnere med stærke tilbud og skabe en solid strategi for global ekspansion.

Få det fulde overblik over markedet
Med PriceShape kan dit brand nemt få et komplet og detaljeret overblik over dine produkter på tværs af forskellige forhandlere gennem prisovervågning. Vores platform giver dig mulighed for at gruppere produkter eller forhandlere, så du får et klart billede af, hvordan hver enkelt præsterer på markedet.
Denne fleksibilitet gør det nemt at identificere, hvilke forhandlere der prissætter dine produkter markant lavere end din vejledende udsalgspris (RRP). Med disse indsigter kan du beskytte dit brand og bevare dets værdi. Du modtager automatisk disse vigtige data dagligt i form af rapporter.
Ved at overvåge produktpræstation og priser på tværs af flere forhandlere kan du træffe datadrevne beslutninger og håndtere eventuelle prisafvigelser. PriceShape hjælper dig med at administrere hele din produktportefølje og sikrer ensartethed i både prissætning og markedspositionering.

Fuld markedsindsigt med fokus på grænseoverskridende salg
For at styrke dit brand i nye markeder er det vigtigt at forstå, hvordan det klarer sig på tværs af landegrænser. Med PriceShapes data får du indsigt i, hvordan dine forhandlere prissætter dine produkter og konkurrerer i de forskellige markeder.
Du kan følge lagerstatus, prisforskelle og se, hvem der følger din vejledende udsalgspris (RRP). Det giver dig et klart grundlag for at træffe beslutninger og tilpasse dine strategier til hvert marked.
Få overblik over dine konkurrenter og forhandlere, og brug dataen til at finde de rette muligheder for vækst i nye regioner.

Kend dine forhandleres lagerstatus
PriceShape hjælper med at give overblik af dine forhandlers lagerstatus. Du får at vide, hvilke forhandlere der har specifikke produkter udsolgt, så du altid har et præcist overblik over lagerbeholdningen.
Med vores platform kan du også spore, om en forhandler holder udsalg på dine produkter, uden at have dem på lager – en praksis, der potentielt kan skade dit brands værdi.
PriceShape leverer de nødvendige data, men det er op til dig og dit team at beslutte, hvordan I vil handle på denne information. Uanset om det drejer sig om at håndtere lagerudfordringer eller uoverensstemmelser i priser, giver vores platform dig de indsigter, der er nødvendige for at beskytte dit brand og sikre korrekt håndtering af dine produkter hos forhandlerne.

Skræddersyet dashboards til dit team
Som brand kan du have flere key account managers, der håndterer forskellige markeder eller produktgrupper. Med PriceShape får hvert teammedlem et personligt dashboard, der kun viser de data, der er relevante for deres rolle. Selv for brands, der administrerer over 5.000 produkter på tværs af flere lande, ser hver bruger præcis de indsigter, de har brug for, uden at blive overvældet af unødvendig information.
Denne skræddersyede opsætning gør det muligt for dit team at arbejde fokuseret og effektivt, uanset om de sporer specifikke produktkategorier, overvåger priser i forskellige regioner eller administrerer forhandlerrelationer.

Onboarding-processen hos PriceShape
Hos PriceShape er din succes vores prioritet. Vores onboarding-process sikrer, at du får mest muligt ud af platformen, med en dedikeret Customer Success Manager til at guide dig gennem hvert trin.
1 - Strategimøde: Vi afdækker dine mål, din prissætningsstrategi og dine vigtigste konkurrenter.
2 - Teknisk møde: Bliv fortrolig med platformen, opsæt strategier og bliv en superbruger. Vi guider dig gennem rapporter, dashboards og filtre, så du trygt kan bruge systemet selv.
3 - Best practice-møde: Få svar på dine spørgsmål, optimer din arbejdsproces og få værdifulde tips. Denne session sikrer, at du får maksimalt udbytte af PriceShape med skræddersyede strategier og ekspertråd.
4 - Vækstmøde: Vi gennemgår dine mål, evaluerer fremskridt og planlægger din fortsatte vækst. Vi ser på, hvad der fungerer, håndterer udfordringer og finjusterer strategien for langsigtet succes.
Med denne proces bygger vi et stærkt samarbejde og hjælper din virksomhed med at få mest muligt ud af PriceShape.

Pålidelig data i høj kvalitet
Hos PriceShape prioriterer vi kvaliteten og nøjagtigheden af vores data. Vores avancerede web-scrapere scanner markedet dagligt, så du altid er opdateret med de nyeste indsigter om konkurrentpriser, lagerstatus og leveringsomkostninger.
Vores produktstyringssoftware er også designet til at finde nye konkurrentmatch mindst én gang dagligt, hvilket betyder, at din konto over tid vil akkumulere flere værdifulde matches. Dette sikrer, at dine beslutninger altid er baseret på opdateret information, så du kan holde dig foran konkurrenterne og tilpasse dine prisstrategier efter behov.
Med PriceShape kan du stole på, at de data, der driver din produktstyring, er præcise og relevante.
FAQ
Har du stadig spørgsmål?
Tag et kig på vores ofte stillede spørgsmål, eller kontakt en af vores specialister.