Amazon kommer til Sverige

Tilbage i december 2019 ansatte Amazon svenske oversættere, og nu er de klar til at åbne. Sverige bliver det første land i Skandinavien, hvor Amazon lancerer sin globale markedsplatform.

,
Anna Wawrzyniak
Læsetid: 1 min.
Follow us on social media

Amazon stiller krav til webshops i Sverige

Der har i mange måneder været på rygtebasis, at Amazon ville gøre sin indtræden på det svenske marked. Nu er det ikke længere et rygte, men derimod en realitet. Amazon er lanceret i Sverige. Svenskerne kan vælge imellem 150 millioner forskellige produkter, og mere end 10.000 svenske webshops forventes at gøre sin indtræden på Amazon.

Kort tid efter Amazon offentliggjorde sit indtog i Sverige, er et 15.000 kvadratmeter stort lager i Eskilstuna uden for Stockholm blevet bekræftet. Der er tale om et logistikcenter, der skal håndtere alle leverancer i Sverige. Amazon forventes at få stor påvirkning på det svenske marked. Den globale markedsplatform er berygtet for et stort sortiment, hurtig levering og en lav pris. Svenske webshops må forventes at kunne tilbyde en tilsvarende service på en lav pris og hurtig levering, for at kunne konkurrere med Amazon.

Kæmpe logistikcenter i Nordtyskland

50 kilometer syd for den danske grænse har Amazon etableret et logistikcenter på 62.000 kvadratmeter. Det er over fire gange så stort som Amazons logistikcenter i Sverige. Med en placering så tæt på grænsen, kan det ligne at Amazon planlægger sin indtræden på det danske marked.

Hurtig levering, stort udvalg og lav pris

En af Amazons visioner på deres globale markedsplads er, at sælge deres produkt til en lav pris. Hvis du er annoncør på Amazon, og ikke har konkurrencedygtige priser på dine produkter, er der stor risiko for at det påvirker din omsætning. Boston Consulting Group har tidligere udarbejdet en rapport omkring hvordan Amazons algoritme prioriterer deres annoncøreres placeringer. Algoritmen scanner konstant alle forhandlernes priser. Herefter sørger algoritmen for, at de besøgende på platformen eksponeres overfor de produkter, der har den laveste pris. Hver gang en forhandler nedsætter prisen, scanner og sammenligner Amazon den nye pris med alle annoncører, der sælger tilsvarende produkter. Altså indikerer BCG’s undersøgelse, at prisen er en afgørende faktor for din eksponeringsandel på Amazon. Derfor står det klart med det forøgede fokus på pris, at prissammenligning eller prisovervågningsværktøjer, bliver en større del af e-commerce virksomhedernes marketing kit i fremtiden.

Udnyt Amazons algoritmer, men bevar kontrollen

Amazons algoritme kigger ikke rentabiliteten på hver enkelt vare eller transaktion. I stedet fokuseres de på at maksimere det samlede antal af transaktioner. Det betyder nødvendigvis ikke, at du skal underbyde alle dine konkurrenter på hele din webshop. I stedet bør du identificere hvilke af dine produkter du er mest konkurrencedygtig på. Når du har det fulde overblik over din prisposition i forhold til dine konkurrenter på Amazon, kan du profitoptimere din annoncering ud fra disse data.

Nyhedsbrev

Vær opdateret med de seneste nyheder fra PriceShape

Du kan forvente masser af spændende indhold og opdateringer i vores nyhedsbrev, såsom gratis webinarer og blogs. Vi stræber efter at dele vores viden og informere jer om priser og trends inden for e-handelens verden.