Vigtigheden af GTINs i dit produktfeed
Vigtigheden af GTINs i dit produktfeed
Hvad er GTINs?
Der er mange aspekter, der indgår i oprettelsen af et produktfeed. Især hvis du vil sikre dig, at dit produktfeed er skræddersyet til at yde optimalt på tværs af de forskellige kanaler, som du har valgt at annoncere på.
De mest almindeligt fremhævede elementer er produkttitler og beskrivelser. Dog er det også vigtigt at sikre, at dine billeder hjælper dine produkter med at skille sig ud bedst muligt.
Der er også en anden vigtig faktor, især når du annoncerer på Google Shopping, som er, at sikre, at du har GTINs for alle dine produkter.
GTIN står for Global Trade Item Number og er en unik og internationalt anerkendt identifikator for et produkt. Det er den række af tal, du ofte ser under en fælles stregkode. GTINs tildeles normalt af produktionsvirksomheden, og præfikset for nummeret repræsenterer et givent brand eller en given producent.
Når du vil annoncere på Google Shopping, er de påkrævet for alle mærkevarer, men ikke for håndlavede produkter som malerier, striktrøjer, håndlavede tasker osv.
Som udgangspunkt, hvis det produkt, du sælger, har et tildelt GTIN, skal det inkluderes i feedet for at sikre, at Google Merchant Center ikke udelukker varerne. Dog er det ikke altid 100% sikkert, at produkter uden GTIN vil blive udelukket.
Men for at kunne sove om natten, velvidende at hele din Google Shopping-opsætning ikke pludselig stopper, så er det vigtigt at tilføje GTINs.
Så hvorfor kræver Google overhovedet disse GTINs?
Da det er en unik og global identifikator, så giver GTINs Google mange forskellige oplysninger om det samme produkt.
Det betyder, at Shopping-algoritmen med tiden bliver mere præcis i forhold til at vise de mest relevante produkter for en given søgning, da den indsamler bedre og bedre data om sammenhængen mellem søgninger og den tilsvarende brugeradfærd ift. klik og konverteringer.
Brugen af GTINs giver også forbrugeren det bedste og mest informerede grundlag til at træffe en købsbeslutning. Dette skyldes, at Google er i stand til at vise det samme produkt på tværs af en lang række forhandlere og dermed gøre det nemmere for kunden, at sammenligne priser, leveringsbetingelser, etc.
Sagt med andre ord fra Googles egen hjemmeside om feedspecifikationer:
Ifølge en test, drevet af Google tilbage i 2015, som blev årsagen til Googles efterspørgsel efter GTINs på alle kvalificerede produkter, var Google i stand til at øge annoncørernes konverteringsrater med 20% Dette kunne de gøre ved at vise annoncerne flere steder og endda til mere relevante målgrupper.
Derudover førte tilstedeværelsen af GTINs også til en stigning i CTR på svimlende 40%. Dette er allerede et stykke tid siden, og selvfølgelig vil den mest mærkbare effekt være i de tidligste dage.
Men da e-handelsvirksomheder forsøger at konkurrere på en stadig mere konkurrencepræget digital markedsplads, skiller tilføjelse af GTINs til dit produktfeed sig bestemt ud som en lavthængende frugt. Det bør derfor inkluderes i dit feed med det samme - både af præstationsmæssige årsager og for at sikre, at 0% af dit katalog vil blive udelukket fra Merchant Center og dermed Google Shopping-auktionerne.
Bruger andre platforme GTINs?
Udover at være obligatorisk for annoncering på Google Shopping, har GTINs flere positive indvirkninger på dine e-handelsaktiviteter. Flere og flere annonceringskanaler, udover Google, begynder at have samme holdning til GTIN som Google.
Det betyder, at fremadrettet vil belønningen for at have GTINs (og straffen for ikke at have dem) blive mangedoblet. Hvorfor ikke sikre, at du har de optimale data og holde alle dine annonceringsmuligheder åbne?
Derudover er der en masse tredjepartstjenester, der også bruger disse oplysninger. For eksempel, for at kunne bruge tjenester som PriceShape, som er den førende platform til at overvåge konkurrenternes priser og skabe dynamiske priser på et website, gør GTINs i dit feed det meget nemmere for disse tredjepartstjenester, at gøre det, de er bedst til.
Hvor finder jeg mine GTIN numre?
Langt de fleste massefremstillede produkter har et unikt ID, altså GTIN, dog med undtagelse af selvfremstillede produkter, hvor man selv skal sørge for at oprette et GTIN nummer. Du kan oprette GTIN nemt og enkelt hos GS1.
Du vil kunne se dit GTIN ved siden af stregkoden på produktets emballage.
Vi anbefaler, at du tager et kig på dine GTIN numre for at tjekke, om de er korrekte og opdateret, inden du sender dit produktfeed til os. Det er altafgørende at disse data er præcise, da Google skal kunne forstå, hvilke produkter du sælger, og det bruger den GTIN til.
Hvis du ikke allerede har dine produkter i Google Shopping, skal du starte med at indsende dine GTIN’er ved hjælp af attributten gtin til Google Shopping. Denne attribut kan bruges til følgende typer af numre:
- UPC
- EAN
- JAN
- ISBN
- IFT-14
Læs her hvordan du skal formatere dine numre og hvilke retningslinjer du skal følge, så Google forstår de data, de får af dig, og du dermed undgår at dine produkter bliver afvist af Google Shopping.
Hvordan bruger man GTINs?
Det lyder altsammen rigtig godt - hvem vil ikke gerne have, at muligheder og performance øges som dem, der er nævnt ovenfor? Men næste trin er så at finde oplysningerne og sikre, at de er inkluderet i dit feed. Men der er et par forskellige måder at gøre dette på.
Hvis du er forhandler af mærkevarer, eksisterer GTIN'erne allerede, og du vil sandsynligvis kunne få dem fra din leverandør. Dette giver dig mulighed for at opdatere dine produkter i dit CMS, PIM eller hvor du nu har dine produktoplysninger.
Hvis du er producenten og har brug for at tilføje GTINs til dine egne produkter, kan du blot købe dem fra GS1 i enten bundter eller individuelt. Efter transaktionen vil de e-maile GTIN'erne til dig.
Alt i alt kan vigtigheden af GTINs ikke undervurderes. Og uanset om vi kan lide det eller ej, er de kommet for at blive, og du skal have dem inkluderet i dit feed for at kunne konkurrere på lige vilkår.
Så hvis du ikke allerede har dem i dit feed, er det på tide, du laver den investering. Det kan virke som en skræmmende opgave, men husk bare, at tusindvis af forhandlere har gjort det før dig, og hvis de var i stand til det, så er du også.
Hvorfor er GTIN vigtigt, når du skal have oprettet en konto hos PriceShape?
For at vi også kan give dig data på dine konkurrenters priser og dine egne priser, tager vi udgangspunkt i dine GTIN numre, som står i dit produktfeed og det er altså herudfra vi finder dine konkurrenter. Igen, er det derfor yderst vigtigt at understrege, at du har styr på dine GTIN numre, ikke blot for Googles skyld, men også hvis du gerne vil om bord på PriceShape, så du kan se dine konkurrenters priser, opsætte dynamiske priser mm.